Skip to main content.

HANDELSBETINGELSER

 

1. GENERELT
 

1.1

Disse generelle betingelser (”Betingelserne”) er gældende, når du som forbruger (”Du”) foretager en bestilling via www.desenio.dk og dertil hørende websider (”Webstedet”). Aftale indgås mellem dig og Desenio AB, organisationsnummer SE556763-069301 (”Desenio”). Udførlige kontaktoplysninger og øvrige informationer om Desenio fremgår af Webstedet. Betingelserne finder kun anvendelse for dig, som er konsument, og som bestiller via Webstedet.


1.2

For at kunne bestille på Webstedet skal Du være fyldt 18 år. Desenio accepterer i henhold til svensk lov ikke kreditkøb i forhold til personer under 18 år. Desenio forbeholder sig retten til i enkeltstående tilfælde at afvise eller ændre din bestilling (hvis Du eksempelvis har angivet forkerte personoplysninger eller har betalingsanmærkninger).


1.3

Desenio tager forbehold for udsolgte varer samt eventuelle billed- og skrivefejl på Webstedet, eksempelvis fejl i produktbeskrivelse eller teknisk specifikation, forkerte priser samt prisjusteringer (herunder ændrede priser fra leverandører eller valutaændringer) eller forkerte oplysninger vedrørende lagerstatus. Desenio har ret til at korrigere sådanne eventuelle fejl og at ændre eller opdatere informationerne når som helst. Hvis en forkert pris er angivet for en vare, som Du har bestilt, giver Desenio dig naturligvis meddelelse om dette og afventer din accept af den korrigerede pris, inden Desenio fortsætter med bestillingen. Alle billedinformationer på Webstedet skal udelukkende ses som illustrationer. Sådanne illustrationer kan ikke garantere varens nøjagtige udseende. Desenio er ikke ansvarlig for informationer på Webstedet, som kommer fra en tredjepart.


1.4

Webstedet samt alt indhold på dette ejes af Desenio eller dennes licensgivere. Informationerne er beskyttet gennem blandt andet immaterialretlige og markedsretlige love. Dette indebærer, at varemærker, firmanavne, produktnavne, billeder og grafik, design, layout samt informationer om varer, tjenester og andet indhold ikke må kopieres eller anvendes uden skriftlig godkendelse fra Desenio.

2. AFTALE OG BESTILLING
 

2.1

For at kunne foretage et køb via Webstedet skal Du acceptere Betingelserne. Ved at acceptere Betingelserne forpligter Du dig til at følge Betingelserne i deres helhed samt godkender, at Du har gjort dig bekendt med informationerne om personoplysninger og samtykke til anvendelsen af personoplysninger og cookier i henhold til Desenios Privatlivspolitik, se her.


2.2

En aftale om køb indgås først, når Desenio har bekræftet din bestilling, og Du har modtaget en ordrebekræftelse fra Desenio via e-mail. Desenio opfordrer dig til at gemme denne ordrebekræftelse for eventuelle kontakter til Desenios kundetjeneste. Du kan tilbagekalde din bestilling indtil det tidspunkt, hvor den er bekræftet af Desenio. Hvis bestillingen tilbagekaldes, vil Desenio tilbagebetale alle eventuelle betalinger, som Du eller dine betalings- eller kreditkortselskaber har foretaget i forbindelse med bestillingen.

3. KUNDEOPLYSNINGER M.M.
 

3.1

Når Du registrerer din brugerkonto og/eller skal gennemføre en bestilling, vil du blive anmodet om at angive visse personoplysninger. Du bekræfter, at de oplysninger, du angiver, er korrekte og fuldstændige samt har ansvaret for forkerte oplysninger. Informationer om Desenios behandling af personoplysninger findes i Desenios Privatlivspolitik.


3.2

Du forpligter dig til at sikre, at ingen andre kan anvende dine indlogningsoplysninger. Du må ikke afsløre brugernavn og kodeord over for nogen uvedkommende og skal sikre, at nedskrevne oplysninger om brugernavn og kodeord opbevares på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan få adgang til informationerne. Du skal omgående give meddelelse til Desenio, hvis der er mistanke om, at uvedkommende har fået adgang til dit kodeord. Du er ansvarlig for alle køb, som foretages med dine indlogningsoplysninger, hvis en sådan meddelelse ikke gives.


3.3

Hvis Desenio har mistanke om, at Du misbruger din brugerkonto eller dine indlogningsoplysninger eller på anden vis krænker Betingelserne, har Desenio ret til at spærre dig. Desenio har også ret til at tildele dig nye indlogningsoplysninger.

 

4. SPECIFIKKE VILKÅR FOR AI-GENERERET KUNST

4.1
Servicens beskrivelse: Indholdet tilgængeligt på Desenio platformen er skabt gennem kunstig intelligens mekanismer. Hvert enkelt element, mens det er unikt, er skabt af AI systemer, uden menneskelig involvering eller traditionel kunstnerisk metode.

4.2
Unik indhold: Vores teknologi stræber efter at være unik i dens skaberkraft. Dog, på baggrund af at der findes et omfattende volumen af kunstværker globalt, og den gentagende natur i vores algoritmer, kan vi ikke garantere at der ikke forekommer ligheder med forhånds eksisterende kunst.

4.3
Rettigheder til brug: De intellektuelle ejendomsrettigheder i al software og indhold, der er tilgængeligt for dig på eller gennem denne hjemmeside, forbliver vores ejendom eller vores licensgivere og er beskyttet af ophavsretslovgivning og traktater over hele verden. Alle disse rettigheder er forbeholdt af os og vores licensgivere. Anskaffelse af et AI-udformet kunstværk fra Desenio giver dig rettigheder til personlig anvendelse. For kommercielle anvendelser eller distribution er en direkte godkendelse fra Desenio obligatorisk.

4.4
Kunstnerisk fortolkning: Resultatet fra vores AI er afledt af datacentriske metoder og indeholder ikke menneskelige følelser, formål eller bevidste kunstneriske følsomheder. Vurderingen af sådan kunst varierer og forbliver en individuel oplevelse.

4.5
Ansvarsfraskrivelse: Desenio påtager sig intet ansvar for eventuelle misforståelser eller tvister, der opstår fra ligheden, fortolkningen eller opfattelsen af AI-skabt indhold. Alle transaktioner er endelige, med tilbagebetalinger betragtet udelukkende baseret på Desenios skøn.

4.6
Risikoerkendelse: Interaktion med eller brug af AI-skabt indhold fra Desenio er køberens fulde ansvar. Desenio er ikke ansvarlig for eventuelle krav, skader eller tab, der opstår fra kunstværkets anvendelse eller dets funktionsfejl.

4.7
Ved at bruge vores AI-værktøj Imaginator til at generere billeder, accepterer du, at vi forbeholder os retten til at gennemgå og ikke levere brugergenereret indhold, som vi efter vores eget skøn anser for at være stødende eller upassende. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, indhold der er ulovligt, skadeligt, truende, krænkende, chikanerende, ærekrænkende, vulgært, obscænt, eller på anden måde anstødeligt.

4.8
Ændringer & meddelelser: Desenio har ret til at revidere eller ændre disse vilkår efter eget skøn, uden forudgående varsel. Brugerne opfordres til periodisk at genbesøge disse vilkår.

 

5. PRISER, GEBYRER OG BETALING


5.1

Ved bestilling via Webstedet gælder de priser, som angives på Webstedet. Priser angives i danske kroner og er inklusive moms. Priserne inkluderer ikke betalings- og fragtgebyrer, som angives separat.


5.2

Du kan betale på de måder, som angives på Webstedet. Læs mere om vores betalingsmåder på Webstedet her. Desenio har ret til betaling allerede i forbindelse med bestillingen, hvis ikke fakturabetaling eller anden lignende betalingsmåde er valgt af dig og godkendt af Desenio. Ved fakturabetaling eller delbetaling kan Desenio eller dennes samarbejdspartnere foretage en kreditvurdering. Du vil i så fald modtage underretning om dette. Desenio forbeholder sig retten til ikke altid at tilbyde alle betalingsmåder, alternativt ændre betalingsmåder, hvis den måde, Du har valgt, ikke fungerer i forbindelse med købet. Bemærk, at eventuelle begrænsninger for betalingsalternativer angives på Webstedet.
 

6. KAMPAGNER OG TILBUD

Desenio kan fra tid til anden tilbyde kampagner på Webstedet, som kan have fordelagtigere betingelser end dem, som fremgår af disse Betingelser, f.eks. vedrørende betaling eller udvidet fortrydelsesret. Disse fordelagtigere betingelser gælder, så længe kampagnen er aktiv og for de specifikke varer, som angives af Desenio i forbindelse med kampagnen. Desenio forbeholder sig retten til når som helst at tilbagekalde sådanne kampagner. Ved afslutning eller tilbagekaldelse af en kampagne gælder disse Betingelser uden ændringer. Tilbud på specifikke varer på Webstedet gælder i en begrænset tid, og så længe lager haves.
 

7. GAVEKORT

Gavekort, der sælges på Desenio, er gyldige i to (2) år fra udstedelsesdatoen og kan bruges i Desenios webshop. Når gyldighedsperioden udløber, kan kortet ikke bruges som betaling, det kan ikke genaktiveres, og restværdien kan ikke refunderes. Dit gavekort er et dokument med en økonomisk værdi, der skal opbevares sikkert, og kan ikke ombyttes til kontanter. Mistede eller stjålne kort erstattes ikke. Gavekort kan ikke kombineres med rabatkoder.

8. LEVERING OG TRANSPORT


8.1

Produkter på lager leveres normalt inden for det antal arbejdsdage, der er angivet på hjemmesiden. Medmindre andet er aftalt (f.eks. i forbindelse med reservering af produkter, der ikke er på lager), vil leveringen ske senest 30 arbejdsdage efter, at Desenio har bekræftet ordren skriftligt gennem ordrebekræftelsen. Hvis du ikke har modtaget ordren inden for den angivne leveringstid, skal du kontakte vores kundeservice senest 30 arbejdsdage efter, at ordren blev afgivet.


8.2

Den forventede leveringstid af varen fremgår af ordrebekræftelsen, i kassen og/eller på den aktuelle vareside på Webstedet. Hvis ikke andet særskilt aftales, og en levering tager mere end 30 arbejdsdage, og dette ikke beror på dig som kunde, har du ret til at hæve købet.


8.3

Hvis pakken skal indløses, skal Du gøre dette indenfor den tid, som angives i underretningen. Pakken skal normalt hentes personligt med gyldig legitimation og ordrenummer. Du får altid en underretning, som viser, hvor og hvornår pakken skal hentes. Underretning kan ske via e-mail, almindelig post samt, hvis Du har oplyst dit mobilnummer, også via telefonsamtale eller SMS. Hvis du ikke afhenter pakken og ikke informerer os om, at du ønsker at gøre brug af din lovfæstede fortrydelsesret, har Desenio ret til at opkræve et gebyr på 150 kroner. Hvis du bestiller levering hjem til, så er det vigtigt at der er en til at tage imod din pakke.


8.4

Desenio er ansvarlig for at sikre, at varerne leveres til kundens angivne adresse. Dette ansvar inkluderer at sikre, at varerne er passende pakket og sendt med den fragtservice, som kunden har valgt. Når fragtfirmaet har bekræftet levering på den angivne adresse, overgår ejerskabet af varerne til kunden. På dette tidspunkt overgår risikoen for tab, tyveri eller beskadigelse af pakken til kunden. Sælgeren vil ikke være ansvarlig for sådanne hændelser, der opstår efter bekræftet levering. Kunder har ret til at rapportere eventuelle problemer med leveringen (f.eks. ikke modtagelse af varer, beskadigede varer) inden for 14 dage fra den bekræftede leveringsdato. Desenio er forpligtet til at adressere sådanne problemer i overensstemmelse med lovbestemte rettigheder, herunder retten til refundering eller erstatning, hvis varerne ikke blev leveret som forventet.

 

9. FORTRYDELSESRET



9.1

Ved køb af varer på Webstedet gælder altid 90 dages fortrydelsesret. Dette indebærer, at Du har ret til at fortryde dit køb ved at meddele Desenio dette indenfor 90 dage fra det tidspunkt, hvor Du eller din fuldmagtshaver har modtaget den bestilte vare (fortrydelsesfristen). Fortrydelsesret, ombytningsret og åbent køb gælder ikke for personlige plakater, der tilpasses personligt, fordi de trykkes på bestilling. Alle produkter skal returneres i samme stand som de blev leveret i. Hvis det er tydeligt, at produkterne har været i brug, er det muligt at fratrækker et beløb fra din refusion.


9.2

Hvis Du vil fortryde købet, skal du inden fortrydelsesfristens udløb sende en klar og tydelig meddelelse til Desenio på den måde, som angives her. Du skal oplyse dit navn, din adresse og anden relevant information, f.eks. ordrenummer, fakturanummer og navnet på varen i meddelelsen.


9.3

Ved udnyttelse af fortrydelsesretten betaler Du returfragten og har ansvaret for varens stand, efter at Du har modtaget varen samt under returfragten. Varen skal sendes retur indenfor 30 dage regnet fra den dato, hvor meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten indsendtes til Desenio. Varen skal sendes forsvarligt indpakket, i fin stand og i originalemballage. Returnering skal foretages til Desenio i henhold til de metoder og anvisninger, som angives på Webstedet; Du finder disse her. Bemærk: I tilfælde af returnering af et lærred, bruger kunden sin fortrydelsesret. Kunden skal selv betale for returforsendelsesomkostningerne og er ansvarlig for produktets tilstand, efter at kunden har modtaget produktet og under returforsendelsen.


9.4

Når Du fortryder dit køb, tilbagebetaler Desenio det beløb, som Du har betalt for varen, inklusive leveringsomkostninger. Undtaget herfra er eventuelle ekstra leveringsomkostninger som følge af, at Du har valgt en anden leveringsmåde end den standardlevering, som Desenio tilbyder. Ved returnering af en del af en ordre tilbagebetales leveringsomkostninger ikke. Af det beløb, som skal tilbagebetales, har Desenio ret til at fradrage en sum, som modsvarer varens værdiformindskelse i forhold til varens oprindelige værdi, hvis og i det omfang at værdiformindskelsen beror på, at Du har håndteret varen i større udstrækning, end det er nødvendigt for at fastsætte dens egenskaber eller funktion.


9.5

Desenio tilbagebetaler snarest beløbet, dog senest indenfor 14 dage fra og med den dato, hvor Desenio modtog din meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten. Desenio kan dog vente med tilbagebetalingen, til Desenio har modtaget varen, eller Du har dokumenteret, at varen er sendt tilbage, eksempelvis gennem en indleveringskvittering. Tilbagebetalingen sker til dig via det betalingsalternativ, som Du har valgt, forudsat at andet ikke er aftalt, eller at der er hindringer for en sådan tilbagebetaling.

10. GARANTI OG REKLAMATION


10.1

Visse af Desenios varer omfattes af garanti. Information om eventuel garantitid og særskilte garantivilkår for den enkelte vare findes på Webstedet eller i disse Betingelser. Garanti for varer dækker kun oprindelige fabrikationsfejl og dermed ikke fejl, som opstår ved eller efter egen ændring af varens funktion og udseende, såsom ombygning, opgradering eller anden konfigurering af varen. Din ordrebekræftelse gælder som garantibevis.


10.2

Reklamationsretten dækker varer, som er fejlbehæftede i henhold til gældende forbrugerbeskyttelseslovgivning. En kunde, som ønsker at gøre fejl i en bestilt vare gældende, skal kontakte Desenio snarest muligt, efter at fejlen er opdaget via de kontaktoplysninger, som angives på Webstedet. Reklamationer, som foretages indenfor to måneder, efter at Du har opdaget fejlen, anses altid at være indleveret rettidigt. Du har 3 års reklamationsret på varer indkøbt på Webstedet.


10.3

Desenio står for returfragten for godkendte reklamationer.


10.4

Når en reklameret vare returneres, og reklamationen godkendes, kompenserer Desenio dig i henhold til gældende forbrugerbeskyttelseslovgivning. Desenio bestræber sig på, at dette kan ske indenfor 14 dage fra det tidspunkt, hvor Desenio modtog reklamationen, men det kan tage længere tid afhængigt af varens art. Desenio forbeholder sig retten til at afvise en reklamation, hvis det viser sig, at varen ikke er fejlbehæftet i henhold til gældende forbrugerbeskyttelseslovgivning.

11. LINKS

Desenio kan linke til andre websteder udenfor Desenios kontrol, og websteder udenfor Desenios kontrol kan linke til Webstedet. Selv om Desenio forsøger at sikre, at Desenio kun linker til websteder, som deler Desenios personoplysnings- og sikkerhedsbestemmelser i henhold til Integritetspolitikken, er Desenio ikke ansvarlig for beskyttelse eller fortroligholdelse af informationer, som Du afgiver på andre websteder. Du bør iagttage forsigtighed og læse personoplysningsbestemmelserne for det aktuelle websted.

 

12. FORCE MAJEURE

Desenio er ikke ansvarlig for forsinkelser, som er forårsaget af omstændigheder, som ligger udenfor Desenios kontrol såsom eksempelvis almindelig arbejdskonflikt, krig, ekstreme vejrforhold, ildebrand, lynnedslag, terroristangreb, ændret myndighedsbestemmelse, tekniske problemer, fejl i el-/tele-/dataforbindelser eller anden kommunikation samt fejl eller forsinkelse i tjenester fra underleverandør på grund af omstændigheder, som er angivet her. Disse omstændigheder skal udgøre ansvarsfritagelsesgrunde, som medfører fritagelse fra erstatningsansvar og andre følgevirkninger. Hvis en sådan situation skulle opstå, informerer Desenio dig dels på starttidspunktet og dels på sluttidspunktet for den aktuelle situation. Har omstændighederne varet længere end to måneder, har både Du og Desenio ret til at hæve købet med umiddelbar virkning.

 

13. ÆNDRINGER AF BETINGELSERNE

 

Desenio forbeholder sig retten til når som helst at foretage ændringer i disse Betingelser. Alle ændringer af disse Betingelser vil blive offentliggjort på Webstedet. Ændringer gælder fra det tidspunkt, hvor Du har accepteret Betingelserne (i forbindelse med et nyt køb eller ved besøg på Webstedet), alternativt 30 dage efter, at Desenio har informeret dig om ændringerne. Desenio anbefaler dog, at Du regelmæssigt holder dig opdateret på Webstedet for at blive varslet om eventuelle ændringer af Betingelserne.

 

14. UGYLDIGHED

Hvis en kompetent domstol, myndighed eller voldgiftsorgan skulle vurdere, at nogen bestemmelse i disse Betingelser er ugyldig, skal den pågældende bestemmelse og alle øvrige bestemmelser være gældende og være eksigible i den udstrækning, som gældende lov tillader. De bestemmelser, som erklæres ugyldige, eller som ikke kan håndhæves, vil blive erstattet af relevante juridiske vejledninger og råd.

 

15. LOVVALG OG TVISTER



15.1

Tvister skal i første instans løses efter fælles overenskomst efter diskussion med Desenios kundeservice.


15.2

Hvis en tvist ikke kan løses efter fælles overenskomst med Desenios kundetjeneste, kan Du også indgive et klagemål direkte online via EU-kommissionens platform for mægling i tvister, som Du finder via følgende link: http://ec.europa.eu/consumers/odr. Indgiver du et klagemål via denne platform videresendes dit ærinde automatisk til det rette nationalt ansvarlige tvistløsningsorgan. Dette tvistløsningsorgan tager derefter kontakt til os og forsøget at løse tvisten uden at involvere domstolene. Ved en eventuel tvist følger Desenio beslutninger truffet af ARN eller tilsvarende tvistløsningsorgan.


15.3

Tvist vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af disse Betingelser skal fortolkes i henhold til dansk lov og afgøres jævnfør punkt 14.2 ovenfor eller i sidste instans af en almindelig domstol.


________________________________________
Disse Betingelser er fastsat af Desenio 2016-11-10