Joeyline Tannous – Illustrator of the Year 2026

Jurymotivation

"Joeyline Tannous tildeles prisen for sine intime og karakterfulde skildringer af hverdagslivet. Gennem udtryksfulde farver, genkendelige motiver og en roligt selvsikker kompositionssans forvandler hun almindelige scener til værker, der føles personlige, levende og umiddelbart engagerende. Juryen blev tiltrukket af varmen i hendes visuelle fortælling og af hendes evne til at bringe lethed, nærvær og følelsesmæssig resonans ind i det hverdagslige."

Da Joeyline vandt Illustrator of the Year, siger hun:

"Det betyder så meget bare at være en del af de nominerede, for slet ikke at tale om at vinde den kategori, jeg var i. Det gav mig den bekræftelse, jeg havde brug for – ja, jeg er en kunstner, og jeg kan dele min kunst. Det viste mig, at det at tage modet til at vise sig frem, til at prøve, kan føre til utrolige resultater. Jeg havde brug for et tegn til at bevise for mig selv, at dette er noget, jeg kan gøre, som jeg kan tage seriøst, og universet svarede tifold.

Om Joeylinees arbejde:

Joeyline voksede op i en kreativ husstand – hendes mor er interiørarkitekt og designer. "Som barn troede jeg altid, at hendes job bare handlede om at tegne hele tiden, hvilket lød som det fedeste job nogensinde." Joeyline studerede arkitektur og sneg sig ind på så mange tegneklasser som muligt inden sin eksamen. "Skitsering blev mit primære medie til at formidle mit arbejde, koncepter og tankeprocesser som arkitekt og senere som byplanlægger."

Hendes illustrationer centrerer sig ofte om spisning. "Mad bringer folk sammen, hvad enten det er på caféer eller i nogens køkken, og det kan altid invitere til samtale. Det er en slags genfortolkning eller sammensmeltning af klassisk stilleben med moderne Instagram-madbilleder, der bruger lige nok perspektiv til at give mening, men ikke nok dimension til at tage sig selv for seriøst."

Om sine vindende værker siger hun: "Målet var ikke at lave en hyperrealistisk version, men snarere noget tegneserieagtigt med klart definerede kanter, hvilket i virkeligheden gav mig mere frihed til at eksperimentere med farveblokering og til at lade ufuldkommenhederne stå frem. Jeg vil gerne have, at det ser lidt håndlavet ud og har karakter. Jeg ville også sikre, at de fleste farver forbliver lyse og legende."